WHEN EVERYTHING IS MOVING består af ét stort værk (7m x 130m) og tre mindre værker (130 x 130 cm)som alle har bevægelse som omdrejningspunkt.

Bevægelse som konkret fysisk form, bevægelse som udvikling, bevægelse som skift, bevægelse som det modsatte af stilstand. Værkerne undersøger hvorledes det altid bevægelige kan gribes og samles uden at miste den iboende skønhed i netop bevægelsen og udviklingen.

Værkerne i denne udstilling er udviklet i Galatina, Italien under et artist-in-residence ophold i maj 2023. Hvert værk består af hundredvis af garntråde, der er farvet i hånden og monteret enkeltvis. For hver tråd der er monteret, for hver farve der er tilføjet, har værket ændret sig. Værkerne ændrede hver dag form og størrelse og udtryk for sluttelig at blive præsenteret i forbindelse med et OPEN STUDIO arrangement i Galatina.

Nu er værkerne kommet til København, hvor de vil blive monteret på en ny måde og dermed endnu en gang ændre form og udtryk.
Når de næste gang bliver flyttet vil de igen ændre form og dermed udtryk og bevægelsen vil fortsætte.

Alle værkerne kan ses i Klassik Møbler i Bredgade 3, København frem til august 2023.

I Galatina arbejde jeg mest på en tagterrasse, hvor både sol og vind deltog flittigt i frembringelsen af det store værk.
Herunder er billeder fra processen fra garnnøgler over indfarvningerninger til montering og endeligt ophæng i København.