Et helt nyt hjem i den samme lejlighed - på 2 1/2 uge
En familie på 4 havde i forsommeren en kæmpe vandskade i deres villalejlighed i Brønshøj, som gjorde at de måtte genhuses mens køkken og bad og store dele af kælderen måtte renoveres - heldigvis var de forsikret.
Men hvad man ikke er kan forsikre sig ud af, er bla hvor hårdt det er at leve i en kuffert i 3 måneder med 2 små børn på 4 forskellige adresser. Så da familien endelig kunne se en ende på renoveringen og skulle til at rykke tilbage til deres elskede villalejlighed var kræfterne brugt op - da deres hus så sådan her ud, ringede de til mig.
Alle rum var kaos og i øvrigt ville de gerne bytte om på funktionen i alle rum, så stue skulle blive til børneværelse, kælder til tv-lounge, soveværelse til walk-in, og børneværelse til soveværelse osv.
Nogle møbler skulle skiftes ud, lamper, tæpper, planter, puder, reoler, sengetæpper, flere lamper, skabe og alt muligt andet skulle skaffes.
Det havde jeg 2 1/5 uge til…
Der blev knoklet og bygget og slæbt og det lykkedes faktisk at få skabt et rigtig hyggeligt hjem til den lille familie.
Her er lidt før og efter billeder:
Resten af billederne kan du se under mine projekter
De smukke efterbilleder er alle taget af vidunderlige Cecilie Bach