Jeg er Kamilla Rosado. Jeg er kunstner og designer.

I mit atelier ATELIER KAMILLA ROSADO arbejder jeg kunstnerisk og skaber levende, bevægelige billedtæpper af hundrede - nogen gange tusindvis - af garntråde.
Mit kunstneriske udgangspunkt er en afsøgning af skønhed som begreb og den indvirkning den har på os som mennesker. Hvert projekt tager sit eget afsæt i forskellige inspirationskilder, men alle kredser om skønhed i det store og i det helt små. Dertil kommer også små kollektioner af enestående beklædningsdele som strikkede veste, broderede trøjer eller t-shirts med manifestationer.

I mit firma KAMILLA ROSADO CPH løser jeg indretningsopgaver for erhvervskunder og private.
Med fokus på mine kunders behov, ønsker, smag og stil arbejder jeg med design, æstetik og funktion og skaber de fysiske rammer, der skaber større glæde, balance og kreativitet hos mine kunder.

Derudover laver jeg også opgaver for film & tv som scenograf og rekvisitør, regi & styling til bøger og blade,
- og jeg importerer verden bedste oliven.